Ejendommen på Lyngbyvej i Hellerup var natten til søndag rammen om et drabsforsøg. Foto: Google.
Ejendommen på Lyngbyvej i Hellerup var natten til søndag rammen om et drabsforsøg. Foto: Google.

Litauisk blodbad: Kvinde ville dræbe mand med køkkenkniv

 Tip en ven    Udskriv   Del

En litauisk kvinde forsøgte ifølge flere vidner at dræbe en 22-årige landsmand under et større drama i en lejlighed på Lyngbyvej i Hellerup natten til søndag.

Kort før klokken to blev politi og ambulance alarmeret fordi en mand var stukket i brystkassen med en kniv. Da den første patrulje nåede frem var stemningen blandt de tilstedeværende litauere så ophidset, at betjentene af hensyn til deres egen sikkerhed trak sig ud og ventede på assistance.

Da flere betjente var nået frem, gik de igen ind i lejligheden og på sengen i soveværelset fandt de en blødende 22-årig mand. Blandt de syv litauere i lejligheden var en 46-årig kvinde.

"Hun er voldsomt indsmurt i blod. Derudover er der tre mænd med blod på kroppen. Manden på sengen rejser sig og går ud til politiet, og lige inden han besvimer, når han at fortælle, at det er kvinden, der har stukket ham," siger vagtchef Jan Hedager fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.

Mens manden blev behandlet af ambulancereddere, blev samtlige tilstedeværende i lejligheden anholdt. I opgangen var også lejlighedens litauiske indehaver og en anden landsmand. Begge blev anholdt.

Et litauisk vidne fra lejligheden ovenpå kunne også udpege kvinden som gerningsmand - og kunne samtidig vise den køkkenkniv, der angiveligt blev brugt som våben. Teknikere har i timerne efter opgøret søgt efter spor på stedet.

Det 22-årige offer blev kørt til Rigshospitalet og behandlet for en perforeret og sammenklappet lunge. Kvinden blev undersøgt for spor på retsmedicinsk institut, men er nu tilbage på Helsingør Politigård, hvor hun venter på at komme i grundlovsforhør.

Flere af de anholdte er nu løsladt. Det er ifølge vagtchefen uvist, hvad der udløste knivdramaet.

Publiceret: 20. Januar 2013 12:49
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk
Parse Error line 3, character 68