På hospitalet i 2012 fik Sabine og Paul besked på at gifte sig, så de var sikret. Så langt nåede de ikke, før Sabine blev dårlig og ikke kunne gennemføre det. Kjolen havde hun dog nået at bestille, og den 3. oktober 2015 blev parret så gift. For at fejre kærligheden bliver de hvert år den 3. oktober gift et nyt sted i verden. Foto: Privat
På hospitalet i 2012 fik Sabine og Paul besked på at gifte sig, så de var sikret. Så langt nåede de ikke, før Sabine blev dårlig og ikke kunne gennemføre det. Kjolen havde hun dog nået at bestille, og den 3. oktober 2015 blev parret så gift. For at fejre kærligheden bliver de hvert år den 3. oktober gift et nyt sted i verden. Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lægerne forberedte familien på at sige farvel: Men kræftramte Sabine ville det anderledes

 

Sabine Varming Cheynes tørre hoste var gået fra at være noget, som lægerne slog hen som en virus til at være en 9,5 x 10,5 stor tumor bag brystbenet og akut lymfatisk leukæmi.

Onsdag morgen i juli 2012 lagde lægerne an til at tage en biopsi af tumoren, og professoren på Odense Universitetshospital fortalte, at ved én ud af 1.000 gik det galt.

“Jeg vågnede så fredag aften i en respirator på intensiv. De havde givet mig mit eget tøj på og fortalt mine pårørende, at det var usandsynligt, at jeg vågnede igen,” siger Sabine Varming Cheyne og fortsætter:

“Der lå jeg så med en kunstig åre indopereret og kunne ikke tale eller bevæge mig, men jeg var vendt tilbage. Tilbage til livet. Nu begyndte så et langt sygdomsforløb.”

Det var en gave

18 måneder som en grøntsag, et tre år og fire måneder intensivt højdosis kemobehandlingsforløb og en “vedvarende dans med sol og skygge, engle og dæmoner,” som Sabine selv formulerer det.

“Jeg ved godt, at det for nogle kan lyde lidt specielt, men i dag ser jeg det som en gave, at jeg fik kræft. Det skal ikke misforstås, for selvfølgelig var det smertefuldt og hårdt for min familie, men det har bare sat et fuldstændig nyt perspektiv på mit liv. Det er jeg taknemmelig for,” siger hun ærligt i hjemmet i det nordlige Esbjerg.

Sabine Varming Cheyne snød døden og føler sig i dag mere i live end nogensinde før. Stillingen som logistikchef er opsagt, da hun vil have mere frihed i sit liv i dag. Hendes bog kan købes i både boghandlen og på nettet. Foto: Privat
Sabine Varming Cheyne snød døden og føler sig i dag mere i live end nogensinde før. Stillingen som logistikchef er opsagt, da hun vil have mere frihed i sit liv i dag. Hendes bog kan købes i både boghandlen og på nettet. Foto: Privat

Har skrevet en bog

Det nye perspektiv har Sabine Varming Cheyne blandt andet beskrevet i hendes bog 'Livets Dans', som hun har udgivet på sit eget forlag, og som har fået fine anmeldelser med på vejen.

Bogen er en selvbiografisk fortælling om at se sin død - og dernæst sit liv - i øjnene.

Den beskriver både sygdomsforløbet og kampen mod canceren, men ønsker også at give bud på, hvordan andre i samme situation måske kan bruge nogle af de ting, som Sabine Varming Cheyne fandt ud af fungerede for hende.

“Jeg har i bogen forsøgt at tage læseren gennem angst, smerte, sorg og lykke. At tage læseren i hånden og føre ham eller hende ind til de indsigter og erkendelser, som livet, døden, frygten og lidelsen har givet mig. 'Livets Dans' er på mange måder en rejse til kærlighed og frihed,” siger Sabine Varming Cheyne og ser eftertænksomt ud af vinduet:

“Bogen er skrevet ud fra et dybtfølt ønske om at give håb, lindring og inspiration til alle, som har svært ved at træde ud i livets hvirvlende dans. Alle, der virkelig længes efter at mærke og leve det magiske liv i nuets kraft. Jeg har ikke én eneste morgen længere, hvor jeg vågner og er sur eller ugidelig. Det kan måske lyde frelst, men det er faktisk noget, som alle kan, hvis man arbejder med sine egne følelser. Det behøver man ikke have haft kræft for at kunne,” siger Sabine Varming Cheyne med et stille smil.

Bliver gift hvert eneste år

I dag er Sabine Varming Cheyne ikke rask, men hun er erklæret sygdomsfri.

Hun er desuden blevet gift med sin mand, og det bliver de hvert eneste år på deres bryllupsdag. Og i et nyt land hver gang.

“Det gør vi for at huske at fejre kærligheden og livet,” smiler hun.

Publiceret: 05. Januar 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112