Kommunaldirektør Peter Zahlekjær fritaget for tjeneste

 Udskriv    Kommentér   Del
Peter Zahlekjær er blevet sendt på tvungen ferie efter omstridt gave fra KMD. Der indledes nu tjenestemandssag

Et restaurantbesøg og en Madonnakoncert truer nu med at koste Hillerøds Kommunaldirektør Peter Zahlekjær hans job. De to ting er nemlig den direkte årsag til at kommunaldirektøren med øjeblikkelig varsel er blevet fritaget for tjeneste.

Beslutningen af truffet af økonomiudvalget i Hillerød Kommune, der samtidig forbereder en tjenestemandssag mod Peter Zahlekjær.

Både restaurantbesøget og koncerten var en gave fra KMD, og den gave skulle kommunaldirektøren nok ikke have taget imod. Lige siden, det kom frem, at han havde fået de to ting fra firmaet har han været under kraftig beskydning.

Det skyldes især at firmaet KMD kort tid efter vandt en gunstig aftale om levering af et lønsystem til Hillerød Kommune. Men også, at kommunaldirektøren som ledende embedsmand ikke selv har været god nok til at efterleve de gældende gaveregler.

I pressemeddelsen fra Hillerød Kommune lægges der ikke skjul på, at politikerne i økonomiudvalget er stærkt utilfredse med kommunaldirektørens handlinger:

"Økonomiudvalget må konstatere, at kommunaldirektøren ikke har oplyst korrekt om de udbudsretlige regler. I den forbindelse har han ikke loyalt videregivet væsentlige oplysninger, hvorved Økonomiudvalgsbehandlingen er foregået på ikke korrekt grundlag," hedder det fra Økonomiudvalget.

"Konstateringen af disse alvorlige administrative fejl set i sammenhæng med Kommunaldirektørens samarbejde med IT–firmaet KMD har gjort, at Økonomiudvalget har besluttet at fritage Kommunaldirektør Peter Zahlekjær for tjeneste indtil videre."

Hillerød Kommune har desuden anmodet KL om at undersøge sagen med henblik på, at Hillerød kommune kan indlede en såkaldt "disciplinærsag" for en dommer efter de regler, som gælder på området.

Peter Zahlekjær overtog stillingen som kommunaldirektør efter Søren Thorup, der siden blev voldsomt kritiseret for sin rolle i den administrative ledelse af rådhusbyggeriet på Trollesminde.

Da der er tale om en personalesag har Borgmester Kirsten Jensen ikke yderligere bemærkninger til sagen, som indledes som en tjenestemandssag, hvor der er tavshedspligt.

Heller ikke fra andre dele af kommunen vil der kunne komme kommentarer, lige som der ikke vil være adgang til kommunaldirektørens redegørelse.

"Så længe sagen kører vil vi ikke kunne sige noget som helst", siger Vibe Reedtz, der er informationsmedarbejder i kommunen.

Økonomiudvalget har besluttet at konstituere direktør for Børn, Familie og Kultur Erik Nygreen som kommunaldirektør.

Publiceret: 17. Marts 2010 15:45
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk