TV: Derfor skal du spise fisk i pinsen

Fik du læst

Marianne bruger i dag rigtig meget tid i sin kolonihave. Foto: Claus Beyer

Af Claus Beyer

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

I næsten 40 år levede Marianne, et liv med druk, løgne, skam og skyldfølelse. Marianne var dog selv overbevist om, at hun selv styrede drikkeriet, men i dag, hvor hun har været ædru i to år, kender hun sandheden. Marianne er alkoholiker, men hun er tørlagt. Dette reddede hendes liv og gav hende en ny chance for at have et liv sammen med sin datter og resten af sin familie.

Marianne bor i Fredensborg og har en datter, Line på 20 år. "Jeg drak meget mere end de andre allerede som teenager. Selvom jeg indtog meget større mængder alkohol, så følte jeg mig ikke fuld, men jeg fik til gengæld mere selvtillid. Jeg kunne sagtens holde længere pauser fra drikkeriet, så jeg var overbevist om, at jeg fuldstændig havde kontrol over alkoholen," fortæller Marianne. Drikkeriet fortsatte også i Mariannes voksenliv. Hun fik uddannelse som socialpædagog, et godt arbejde i Jægerspris, hun blev gift, og datteren Line kom til verden. Alt så godt ud bortset fra, at problemet med drikkeriet fortsatte."Jeg drak aldrig, før jeg tog på job, og heller aldrig, når jeg var på job. Jeg drak aldrig, når Line var vågen. Jeg troede jo, at jeg havde kontrol over alkoholen. Men når Line var lagt i seng, så kom følelserne frem, - jeg skulle have en belønning for en god dag på jobbet, eller jeg skulle trøste mig selv, og så kom øllene eller rødvinen frem," fortæller Marianne.

"Jeg blev skilt fra min eks-mand for fire år siden. Det var ikke drikkeriet, der var problemet - det var mig, der valgte at træde ud af ægteskabet. Line og jeg flyttede i vores kolonihavehus i august. Vi havde ingen andre steder at tage hen, og her boede vi indtil februar 2007. Det var et halvt år, hvor jeg slet ikke drak, men det var også en hård tid, da der blev lukket for vandet 1. oktober, og vi havde ingen el, så vennerne måtte komme forbi med vand, og varmen fik vi fra en gasovn." 1. februar 2007 flyttede Marianne og Line så ind i en lejlighed, og dette vendepunkt, hvor Marianne pludselig følte, at hun nu igen havde det godt, var med til at starte hendes drikkeri på ny. "Jeg lovede Line at stoppe rigtig mange gange, men næste dag startede jeg forfra, og selvom Line forsøgte at fjerne både øl, vin og vodka, så havde jeg jo mine skjulte lagre, og det skulle i hvert fald ikke smides nu - når det var væk, ville jeg stoppe. Men det var jo den ene løgn efter den anden," fortæller Marianne. Det sidste halve år røg Marianne ind og ud af hospitalet. "Jeg var kommet så langt ud, at jeg ved den sidste indlæggelse vidste, at hvis de bare udskrev mig igen, så ville det ende med selvmord. Pludselig stod der en mand ved min seng - jeg husker så tydeligt hans ansigt, men den dag i dag aner jeg ikke, hvem han var. Han kom med et meget klart spørgsmål, som jeg skulle svare på flere gange: "Vil du ud af det?" Efter en kort samtale brød jeg helt sammen - smerten, skylden og skammen væltede ud sammen med gråd og tårer. Ja, for pokker, jeg vil ikke mere," husker Marianne.

Marianne blev hentet af en kvinde fra kommunen, og hun blev kørt til Skansegården i Hillerød,."Der gik tre dage, før misbrugskonsulenten kom og fortalte, at jeg skulle til Taarup på Møn, og selvom jeg forsøgte at overbevise ham om, at det var bedre med et sted i nærheden på grund af Line, så fik jeg klar besked: Line vil såmænd kun drage et lettelsen suk, når du er sendt af sted," fortæller hun. "Det var helt fantastisk at kommer dertil. Uanset hvem man er - rig, fattig, kendt, ukendt, stor, lille, kvinde eller mand - så var vi der af samme grund, og al personalet omkring en kendte selv til sygdommen alkoholisme. De havde selv været der," siger Marianne.For hende var det en lettelse og åbenbaring, der gik igennem hende, da hun fandt ud af, at alkoholisme er en sygdom. Marianne arbejdede derefter hårdt i de tre måneder, der skulle gå på Møn. Hun lod paraderne falde helt, og hun vidste, at dette var chancen for at vende tilbage til livet, sidste chance for at holde kontakten til sin eneste datter, se hende blive gift og måske en dag opleve at blive mormor. "Før vi skulle hjem, havde vi også stiftet bekendtskab med AA (Anonyme Alkoholikere, red.), og jeg var ikke i tvivl om, at AA ville blive en væsentlig del af mit kommende liv. Før vi rejste hjem, fik vi samtidig at vide, at 1/3 ville få tilbagefald, 1/3 ville dø af druk, og den sidste 1/3 ville klare sig igennem," fortæller Marianne, som derefter måtte lære at leve et nyt liv. "Jeg skulle til at lære mange ting helt forfra. Jeg drak på følelserne, nu skal jeg leve på livets betingelser, og der er ting, jeg aldrig før har set eller gjort i ædru tilstand. Jeg tager 24 timer ad gangen. Målet er selvfølgelig at leve resten af livet ædru, og hver dag takker jeg for, at jeg fik lov til at leve dagen i ædru tilstand," fortæller Marianne, som samtidig tog kontakt AA i Fredensborg, lige da hun vendte tilbage til byen. "AA er blevet mit faste holdepunkt i livet. Og så er jeg så stolt og taknemlig over Line. Hun er en fantastisk pige. Det var så stort, da hun blev student, og jeg skulle sætte hue på hovedet af hende. Jeg har fået en kæmpe gave ved at opleve livet ædru sammen med Line."

Publiceret: 31. August 2010 11:15

Mest læste

112

Spotlight

ANNONCER

Net |  Print |  Priser

KONTAKT/INFO

Kontaktoplysninger

TIP OS!

Send et tip

Lokalavisen.dk

Bregnerødvej 144

3460 Birkerød

Salg: 4590 8000

Redaktion: 7013 1100

Administration: 4590 8070

Startside

Nyhedsbrev

Mobil

Rss feeds

Facebook

en del af lokalavisen.dk