Vrede hundeejere afleverede torsdag aften 195 underskrifter mod nye regler i hundeskoven i Humlebæk. Foto: Peter Mailand.
Vrede hundeejere afleverede torsdag aften 195 underskrifter mod nye regler i hundeskoven i Humlebæk. Foto: Peter Mailand.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hundeejere afleverede protester

Vrede hundeejere afleverede torsdag aften 195 underskrifter mod nye regler i hundeskoven i Humlebæk

Af Peter Mailand

Bølgerne gik højt og der blev ikke lagt fingre imellem da vrede hundeejere torsdag aften mødtes med Naturstyrelsen i Nordsjælland på den gamle Planteavlsstation i Humlebæk. 

Hundeejerne var kommet for at aflevere 195 underskrifter i protest over indskrænkning af hundeskoven i Humlebæk. Indskrænkningen betyder, at hundeejerne fremover skal have deres hunde i snor, når de går i Kalvehave Kirkeskov.

Efter de nye regler kan hundeejerne få en bøde på 2000 kroner, hvis de ikke har deres hund i snor.

Den beslutning satte sindene i kog, blandt de mange vrede hundeejere, der lod kritikken hagle ned over Naturstyrelsen i Nordsjælland.

“Jeg har brugt skoven i ti år og jeg har aldrig nogen problemer med hunde. Men vores hunde bliver fremstillet som vilde ulve, men vi er jo ansvarlige hundeejere. Hvem er det der får gavn af det her?,” lød det fra Jacob Kromann.

Også Jens Munch Hansen var rasende.

“Hvordan kan det være, at Naturstyrelsen bare træffer sådan en beslutning hen over hovedet på os. Det er jo voldtægt af borgerne,” sagde han, hvorefter hele salen klappede.

I den anden ende af det tætpakkede lokale stod Naturstyrelsen, der var repræsenteret ved skovrider Jens Bjerre Christensen og skovfoged Torben Hoch.

“Det er en driftsmæssig beslutning, som vi indledte i 2012-2013, og sagen har været sendt i høring, så alt er foregået efter bogen,” sagde skovfoged Torben Hoch og tilføjede:

"Der er fire andre hundeskove omkring Humlebæk, hvor man kan lade sin hund løbe frit, så vi har vurderet, at der skal være nogle områder, andre kan være uden at møde løsgående hunde," sagde han.

Men selvom de vrede hundeejere klart var i flertal, så blev der også taletid til Linda Klein, der er glad for de nye regler. “Jeg har haft nogle ubehagelige oplevelser med hunde. Blandt andet engang, hvor jeg mødte en lille pige i skoven, der var bange for en hund, hvor jeg nærmest måtte bønfalde ejeren om at kalde sin hund til sig. Men hvor svaret fra ejeren var, at det jo er en hundeskov, så hunden har ret til at løbe frit. Så jeg blev faktisk lettet da jeg så at der var kommet nye regler,” sagde hun blandt andet.

Til det svarede Torben Hoch.

“Selvom det er en hundeskov, så skal man have styr på sin hund og kalde den til sig, hvis der sker noget. Det gjaldt også før de nye regler,” sagde han.

Som mødet skrev frem åbnede skovrider Jens Bjerre Christensen dog for en opblødning af reglerne.

“Hvis vi er de eneste i Humlebæk, der mener, at de nye regler er en god idé, så vil vi da ikke gå planken ud,” sagde han, men understregede samtidig, at beslutningen er truffet.

“Vi skal alle være i skoven, så hvis vi kan finde en måde at bløde reglerne lidt op, så vil det være det bedste,” sagde han.

Det var Karin Thomsen, der havde indkaldt til mødet, og efterfølgende var hun godt tilfreds med resultatet.

“Jeg er meget positiv over, at der nu bliver nedsat en dialog gruppe, der skal se på om vi ikke kan indrette så der bliver plads til alle i skoven,” siger hun til Uge-Nyt.

Går alt efter planen vil dialog-gruppen indkalde til et nyt borgermøde inden sommerferien.

Publiceret: 21. April 2017 13:30
Leveret af Uge-Nyt
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112