112
Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Grisetransport kørt galt: 200 grise måtte aflives

Omkring 200 grise måtte i aftes/nat aflives efter en ulykke med en grisetransport på Ryvej i et skovområde lige syd for Voervadsbro.

Grisetransporten var klokken 21.14 på vej sydpå og kørte ifølge politiets oplysninger kun med 30 kilometer i timen, da der sprang et rådyr ud på vejen. I forsøget på at undvige rådyret røg sættevognen ud i rabatten i højre side af vejen, hvorved grisene forskubbede sig, og lastbilen væltede rundt på siden.

Alle de omkring 200 grise blev aflivet, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Politiet var på ulykkesstedet i tre timer, og grisetransporten blev her til morgen trukket fri af Falck. Chaufføren slap uskadt fra ulykken. Det er en 20-årig mand fra Rødkærsbro.

 

En tragisk ulykke

 

Danish Crowns pressechef Jens Hansen oplyser, at grisetransporten var på vej til slagteriet i Horsens, da chaufføren undveg et rådyr og kørte ud i rabatten, som var blød, så lastbilen væltede over på siden.

"Det var et meget ærgerligt og tragisk uheld. Set i bagklogskabens lys skulle chaufføren måske have ladet det gå ud over rådyrene, men han kørte langsomt og tog en velovervejet beslutning og kørte ud i rabatten, der desværre var blødere, end han regnede med," siger Jens Hansen.

Det er anden gang indenfor få dage, at der vælter en grisetransport på vej til slagteriet i Horsens. Den seneste ulykke giver dog ikke anledning til nye tiltag i forhold til at undgå den slags ulykker.

"Hvis chaufføren havde kørt for stærkt eller uagtsomt, ville det måske gøre det, men det var der jo slet ikke tale om," siger Danish Crowns pressechef Jens Hansen.

 

Væltet i rundkørsel

 

Den anden ulykke med en grisetransport skete fredag morgen lige ud for slagteriet i Horsens.

Her var det en traktor med en hænger, der kørte galt i en rundkørsel og væltede rundt på siden.

Cirka 10 af de 110 grise på transporten måtte aflives på stedet, mens resten blev gelejdet ind på slagteriet.

 

Publiceret: 23. August 2016 10:15
Leveret af
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112