112

Galning knuste tilfældig mands mund med flaske

 Udskriv   Del

Helt umotiveret knuste en mand forleden en flaske i ansigtet på en 19-årig mand, som mistede tre tænder og fik slået andre tænder løse. NU beder politiet om hjælp til at finde voldsmanden.

Overfaldet fandt sted i Køge lørdag den 27.oktober omkring klokken 01.30, da den 19-årige mand fra Hårlev ville forlade Café O'Flanagans i Nørregade. Ifølge vidner gik en mand på 20-25 år helt umotiveret hen til den 19-årige og slog ham i ansigtet med en flaske, så flasken knustes og tænderne fløj ud af munden på ham.

"Den forurettede 19-årige havde ikke på nogen måde givet anledning til overfaldet," oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Efter overfaldet løb gerningsmanden hen til en hvid damecykel og kørte væk fra stedet i retning mod Torvet.

Det er af afgørende betydning for sagens videre efterforskning, at der findes yderligere vidner, der har overværet overfaldet eller i øvrigt har oplysninger i sagen.

Henvendelse kan rettes til efterforskningssektionen hos lokalpolitiet i Køge, tlf. 46 35 14 48.

Publiceret: 08. November 2012 10:19
Del på Facebook
Seneste 112
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk