Fuld lastbilchauffør ved børnehave slap med bøde

En lettisk mand blev anholdt efter spritkørsel

 Udskriv   Del

En lastvognschauffør fra Letland blev torsdag formiddag anholdt i Fredericia efter at have kørt et fortov på Bissensvej i stykker. Bissensvej ligger i nordbyen og tæller både parcelhuse og børnehave.

"Vi fik en melding op episoden på Bissensvej klokken 9:49, hvorefter en patrulje rykkede ud og fik standset manden," fortæller Mogens Damgaard ved lokalpolitiet i Fredericia.

Chaufføren var en 43-årig mand, som var mere end småberuset. Han blæste i et alkometer, der øjeblikkeligt sendte ham op i sprit-kategorien - altså en promille over 1,2. En blodprøve skal slå promillen endeligt fast, men han var ifølge politiet i "den tunge ende".

Manden fik en bøde på 5.000 kroner og blev kort efter løsladt. Først da han sent om aftenen vendte tilbage til politigården - og blev godkendt af alkometeret - fik han nøglerne til sin lastvogn.

Publiceret: 20. Januar 2012 09:10
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk