Den tidligere danske rockmusikers malerier kan ses hos Galleri Kongsbak frem til 30. december.
Den tidligere danske rockmusikers malerier kan ses hos Galleri Kongsbak frem til 30. december.
Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Franz Beckerlee udstiller i Esbjerg: “Malerierne er mine nye guitarsoloer”

Lørdag holdt Franz Beckerlee fernisering hos Galleri Kongsbak i Esbjerg

“Jeg maler seks til syv timer om dagen.”

Der er ingen tvivl om, at den tidligere rockmusiker Franz Beckerlee har helliget sig kunsten. Musik gør han sig ikke så meget i længere. Branchen er blevet alt for kommerciel, som han selv udtrykker det. Nu handler det om at male.

“Man kan sige, at malerierne er mine nye guitarsoloer,” griner Franz Beckerlee, da Lokalavisen Esbjerg snakker med ham i forbindelse medhans fernisering hos Galleri Kongsbak i Esbjerg.

Her har han nemlig sat gang i en ny udstilling, hvor publikum kan blive præsenteret for nogle af hans nyeste malerier.

Succes med kunsten

De fleste kender nok Franz Beckerlee som guitaristen med de lange guitarsoloer i Gasolin', men ifølge ham selv har han altid brugt tid på at male.

“Her på det seneste har jeg så bare opnået ret stor succes med det,” fortæller Franz Beckerlee, som forud for kunstudstillingen hos Galleri Kongsbak kom på lidt overarbejde.

“Jeg har haft udstillinger flere steder landet her på det sidste. Senest i Vejle, hvor jeg regnede med, at jeg kunne have nogle af malerierne med til Esbjerg.

Men udstillingen blev udsolgt, så jeg skulle lige pludselig i gang med at male flere malerier.”

Udstillingen løber året ud

Franz Beckerlees malerier, som kan opleves på Galleri Kongsbak, er abstrakte, men med et strejf er naturelementer.

“Normalt maler jeg abstrakt, men når man gerne vil have dybde i malerierne, så er det svært at undgå naturen,” fortæller han.

Franz Beckerlees malerier kan opleves hos Galleri Kongsbak i Strandbygade i Esbjerg frem til 30. december.

Publiceret: 23. November 2016 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112