Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fortalte chefen, at hun var gravid: "Nå okay, her har du en fyreseddel"

 

En kvindelig sadelmager fra Kolding var lykkelig. Hun var nemlig blevet gravid. Derfor indkaldte hun også chefen på arbejdspladsen i Vejle til et møde - for at fortælle de glædelige nyheder. Men chefen reagerede ikke ligefrem, som hun havde håber på. For kvinden fik stykket en fyreseddel i hånden.

Det skriver jv.dk.

Episoden fandt sted i april 2015, og nu har Vestre Landsret stadfæstet en dom fra byretten, der giver kvinden ret til ni måneders løn, eller hvad der svarer til 243.542 kroner. Desuden skal virksomheden betale fagforeningen 3F 67.500 kroner i sagsomkostninger. Kvinden var blevet ansat som sadelmager i det nystartede firma i 2011.

Den 7. april 2015 bad kvinden om et møde med sin chef, hvor hun kunne fortælle, at hun netop havde fundet ud af, at hun var blevet gravid. Chefens svar var at hive et stykke papir op fra skuffen, hvor der stod, at hun var fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Kvindens fagforening, 3F, blev straks kontaktet, men det lykkedes ikke at mægle mellem parterne. Derfor krævede fagforeningen en erstatning for brud på ligebehandlingsloven.

Kvinden og arbejdsgiveren er uenige om forløbet på mødet den 7. april, men både byret og altså nu landsret dømmer til fordel for kvinden, da det netop var hende, der indkaldte til møde for at fortælle om graviditeten. Retten lægger vægt på at opsigelsen kunne være sendt tidligere, hvis arbejdsgiveren havde villet det. Retten lægger også vægt på, at hun ikke forud for opsigelsen modtog påtaler eller advarsler på grund af samarbejdsvanskeligheder.

I sager som denne skal arbejdsgiveren bevise, at graviditeten ikke har haft indflydelse på beslutningen om at opsige den ansatte.

Publiceret: 11. Januar 2017 12:39
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112