Privatfoto: Facebook
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forsvundne Nicks desperate familie: Hjælp os økonomisk

 

24-årige Nick Langkær Hansen fra Horsens forsvandt sporløst efter en bytur i Aarhus. Der har siden været iværksat mange eftersøgninger af både politiet, organisationen Missing People og Nicks familie. Men der er fortsat intet spor af Nick, som sidst blev set på McDonald's på Store Torv i centrum af Aarhus den 29. januar klokken 5.23.

Politiet har neddroslet eftersøgningerne, mens den frustrerede familien utrætteligt fortsætter med at lede. Men eftersøgninger af denne slags koster penge, og derfor beder familien nu offentligheden om økonomisk hjælp.

På Facebook skriver Nicks mor, Jeanette Wiese Johansen, på vegne af familien:

"Vi i familien er dybt taknemmelige, for den store opbakning vi har oplevet fra nær og fjern i bestræbelserne for at finde vores Nick Langkjær Hansen - Nick'er. Politiet har som bekendt, begrænsede ressourcer og kan ikke længere hjælpe til i eftersøgningen, medmindre der kommer nye konkrete spor. I denne uge, har vi haft frivillig hjælp fra firmaet SensorSurvey til at scanne dele af Århus Havn, men desværre uden resultat. Vi i familien giver ALDRIG op, og derfor fortsætter vi vores eftersøgning af Nick i håbet om at få ham hjem. Det koster penge, at få professionel bistand, og derfor har vi opstartet en indsamling til dette formål. Helt konkret, vil vi forsøge at rejse penge til at rekvirere professionel bistand fra et eller flere specialfirmaer, for at kunne intensivere eftersøgningen i Århus Å,  Århus Havn og langs den Østjyske kyst, og hvad der fremadrettet måtte blive brug for. Med professionel hjælp, har vi anmeldt en indsamling overfor Indsamlingsnævnet, og der er oprettet en konto i Den Jyske Sparekasse. Du kan støtte eftersøgningen af vores Nick Langkjær Hansen ved at dononere et beløb til konto 8130-4150044338. Der arbejdes på en mobilepayløsning i løbet af få dage. Af hjertet tak Nick Langkjær Hansen's mor og familie... del. del. del endelig med alle I kender, og hjælp os med at få Nick Langkjær Hansen hjem nu og få en afklaring på uvisheden.

Nick Langkjær Hansen beskrives som: 180 cm., normal af bygning, kort, mørkt hår, modermærke ved højre øje, iført sorte Adidas-sko med hvid bund, sorte bukser, mørkeblå/sort skjorte og en lang sort vinterjakke. Tip i sagen skal gives til Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Publiceret: 19. Marts 2017 09:17
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt