112
Dette er et kort over kvindens rute og det sted, hvor hun gravede i mudderet.
Dette er et kort over kvindens rute og det sted, hvor hun gravede i mudderet.

Forkommen 31-årig kvinde fundet indsmurt i mudder: Hvem tvang hende til at grave et hul?

Politipatrulje fandt kvinde indsmurt i mudder ved en vejkant i Esbjerg.

 Udskriv   Del

En ganske mystisk begivenhed fandt for nylig sted i nærheden af Esbjerg.

Klokken cirka 13.10 den 26. oktober opdagede en politipatrulje en kvinde indsmurt i mudder ved en vejkant i Esbjerg.

Kvinden, der var både forkommen og chokeret, har forklaret politiet, at hun af nogen var blevet tvunget til at grave et hul ved siden af et lille vandløb.

Kvinden har dog ikke kunnet give nogen sammenhængende forklaring om, hvad der er foregået. Derfor beder Syd- og Sønderjyllands Politi om hjælp fra mennesker, der måske har set noget i området den dag.

Kvinden - og nu gælder det om at holde tungen lige i munden - er gået fra Ulvevej på en sti langs Sædding Ringvej – muligvis læsende i et brev. Ved vandløbet under en mindre træbro på en cykelsti er der gravet et hul i mudderet. Cykelstien er en del af en sti, der går fra Vestervangsskole mod Gjesing Ringvej.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har set kvinden gående på stien eller set hende grave i mudderet.

Kvinden beskrives som: 

  • Dansk
  • 31 år
  • Ca. 165 cm høj og almindelig af bygning
  • Mørkt/rødligt opsat hår
  • Iført sort jakke, blå jeans, sort strikhue, lilla luffer og sorte sko med hvid sål. 

Henvendelser kan ske på telefon 1-1-4.

Publiceret: 13. November 2012 10:28
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112