112
Model/arkivfoto.
Model/arkivfoto.

Flåede tøjet af 16-årig pige og voldtog hende

 Tip en ven    Udskriv   Del

En 16-årig pige blev brutalt voldtaget natten til mandag, da en mand trængte ind i den lejlighed, hvor pigen overnattede, flåede tøjet af hende og gennemførte en voldtægt af pigen, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Den 16-årige pige blev voldtaget i en lejlighed på Østre Lindeskov i Glostrup. Pigen skulle overnatte i lejligheden sammen med en veninde. Omkring klokken 04.00 kom en mand ind til hende og flåede tøjet af hende, hvorefter hun blev voldtaget.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, omkring 21 år, anden etnisk baggrund end dansk, formentlig tyrkisk, cirka 170 cm høj, slank/veltrænet, muskuløs af bygning, skaldet, fip-skæg på hagen. Iført rød/hvid ternet skjorte, hvid t-shirt, beige bukser, sorte Nike sko af mærket 'Air-max'.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Ole Nielsen på telefon 72 58 76 11, Efterforskningsenheden, Personfarlig Kriminalitet, eller på telefon 43 86 14 48.

 

Publiceret: 06. Februar 2012 12:28
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk