Der var store forventninger til Rasmus Festersen og Anders K. Jacobsen inden sæsonstarten. Men angriberne har skuffet med kun fire mål til sammen.
Der var store forventninger til Rasmus Festersen og Anders K. Jacobsen inden sæsonstarten. Men angriberne har skuffet med kun fire mål til sammen.
Foto: Danni Paulsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Festersen fra OB: Rart at tanke selvtillid efter syndebuk-rolle

Rasmus Festersen har haft svært ved at finde vej til rosen, men målet mod FCN giver mod på mere

I sidste sæson var Rasmus Festersen den mest scorende OB-spiller.

14 gange bankede den lille, hurtige angriber læderet i kassen.

Men i denne sæson har højreskøjten slet ikke lynet nær så meget. Kun tre gange har angriberen gjort det, han er sat i verden for.

Også angrebsmakkeren Anders K. Jacobsen, der i sidste sæson lavede 12 pinde, har skuffet med kun én scoring.

Rasmus Festersen er klar over, at den manglende skarphed i angrebet er årsag til, at OB ikke har fået de point, som klubben havde forventet.

“Jeg tror, at vi ligger på fjerdepladsen over flest afslutninger, men vi er stadig det hold, der har scoret færrest mål med 15 i 20 kampe. Derfor står det sort på hvidt, at vi ikke har været dygtige nok i vores afslutninger, og her har jeg naturligvis også min del af ansvaret,” fortæller Rasmus Festersen, der dog fik hul på bylden i den flotte sejr i Farum.

“Jeg følte mig lidt som syndebuk efter Esbjerg-kampen, hvor jeg brændte en del chancer. Det var derfor rart for mig at rejse mig, så scoringen giver mig selvtillid i kroppen,” påpeger han.

Drilsk baglårsskade

Rasmus Festersen, der i sommeren 15 skiftede til OB fra det nu konkursramte FC Vestsjælland, har kæmpet med sin fysik i det meste af efteråret.

En baglårsskade har drillet ham siden september.

“Jeg har været fit i et par uger nu, men skaden har gjort, at jeg har i lang tid ikke har været i samme form som sidste år. Det skal ikke være en undskyldning for, at jeg ikke har scoret nok, da det handler om mangel på dygtighed,” erkender Rasmus Festersen.

Den 30-årige angriber, der har kontrakt med OB indtil sommeren 2019, får desværre ikke lov til at bygge videre på sin opadgående formkurv, da han er karantæneramt i mandagens vitale bundopgør i Viborg.

“Det er lidt ærgerligt, at jeg allerede nu skal på vinterferie, når jeg har fået færden af mål. Jeg vurderer, at vi har fine muligheder for at få point med hjem, hvis vi lægger samme energi og vilje i, som vi har gjort mod FCM, Esbjerg og FCN,” mener han.

Publiceret: 12. December 2016 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112