112
Den 22-årige mand, der nu er blevet amholdt, begik i sidste uge et røveri mod Danske Bank i Lyngbu. Foto: Martin Warming
Den 22-årige mand, der nu er blevet amholdt, begik i sidste uge et røveri mod Danske Bank i Lyngbu. Foto: Martin Warming

Fælden klappede: Skruppelløs bankrøver anholdt

Anholdt efter to bankrøverier i Nordsjælland

 Tip en ven    Udskriv   Del

Den undvegen bankrøver, der i sidste uge, begik et væbnet røveri mod Danske Bank på hjørnet af Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej er nu blevet anholdt.

Den 22-årige mand, der er dansk-bosnier, blev anholdt i Menstrup vest for Næstved. Han havde sat plastre over de dråber, han har tatoveret under øjnene, men politiet havde ikke problemer med at identificere ham.

Den 22-årige mand flygtede i sidste uge fra Sankt Hans Hospital, hvor han afsoner en dom på seks et halvt års fængsel for fire andre bankrøverier, og samme dag begik han røveriet mod Danske Bank i Lyngby, hvor han truede personalet med en kniv.

Mandag formiddag begik han endnu et bankrøveri, da det lykkedes ham at stikke af med et mindre kontantbeløb fra Handelsbanken i Lillerød, men tirsdag eftermiddag klappede fælden altså, da han blev genkendt og anholdt af Sydsjællands og Lolland Falsters politi.

Den 22-årige bankrøver fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby onsdag klokken 12.30.

Publiceret: 02. November 2011 10:01
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk