Arkivfoto.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efterlyst: Har du set de to røvere?

Jagten på de to mænd, der tidligt fredag morgen truede personalet og røvede Dagli'Brugsen i Kulhuse, fortsætter. I dag beder Nordsjællands Politi om hjælp til at finde de to gerningsmænd - og der er gode beskrivelser af de efterlyste.

Røveriet skete fredag morgen klokken 6.25, hvor de to gerningsmænd lå på lur ved butikkens bagindgang og ventede på personalet. De truede medarbejderne med kniv til at åbne dørene og lukke dem ind til et pengeskab i baglokalet.

Del efterlysningen: Her er facebookgruppen, du er nødt til at synes godt om

Efter at have brudt pengeskabet op, stjålet et beløb og snuppet nogle cigaretter, flygtede mændene på knallert i retning af Isefjordsvej.

"Vi mener, de er kørt ad Kulhusevej, Isefjordsvej og videre mod vest ind i et sommerhusområde. Vi efterforsker stadig, men har ingen konkret mistanke til gerningsmændene," siger vagtchef Steffen Østergaard fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.

Den ene røver beskrives som mand, 180-185 cm. høj, sidst i 20'erne og meget slank. Hans hud beskrives som 'meget hvid' og han talte godt engelsk. Det var ham, der førte ordet.

Han var iført en hvid t-shirt, grå hættetrøje med lyseblå skrift hen over brystet, sorte Puma-sko og en grå hue eller hætte samt gråt tørklæde foran ansigtet.

Den anden røver er ifølge signalementet cirka 180 cm. høj, ukendt alder, almindelig af bygning. Han sagde intet under røveriet. Han var iført sorte løsthængende overtræksbukser ud over et par blå jeans samt kraftige vandre- eller trekkingsko. Han bar en grå-grøn camouflage-jakke og et lyst tørklæde foran ansigtet.Hans jakke var i grå-grønt camouflage-mønster.

"Hvis nogen har set en knallert med to personer i området fredag morgen, vil vi meget gerne høre fra dem på telefon 114;" siger vagtchefen.

Publiceret: 25. Oktober 2014 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112