112

Dræberhunden Bella bortført fra dødsgangen

En amstaff-blanding, der venter på juristernes dom, er forsvundet fra den hundepension, den er indsat i

 Udskriv   Del

En hund, der er under anklage for at have dræbt en lille papillon-hund i Jørgen Paulsens Have forrig weekend, er forsvundet fra den pension, politiet havde anbragt den i.

Det fortæller vicepolitikommissær Anker Sylvest fra Nordsjællands Politi.

"Hunden var anbragt, mens vore jurister skulle vurdere, om den skulle aflives eller hvad vi ellers skulle stille op med den", siger Anker Sylvest.

"Men onsdag ringede de fra dyreinternatet og fortalte, at Bella, som hunden hedder, var væk."

Hunden har ikke haft mulighed for at stikke af, men på grund af brandregler står dørene ulåst til internaterne, fortæller Anker Sylvest.

"Vi har naturligvis været hjemme hos hundens ejer, men hun siger, at hun ikke kender noget til det", siger anker Sylvest.

Hunden er et gadekryds mellem amstaff og en eller flere ukendte hunderacer.

Se også tv-indslag: Politiet leverer muskelhund tilbage til ejer

Publiceret: 29. November 2012 11:22
Del på Facebook
Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk