I dag
12°

Det bliver varmt i dag - men endnu varmere i morgen

Konkurrencer
A-Å

Bil Bolig E-lokal shop Tryksager Guide

Tast-selv annoncer

Ugens annoncer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din lokale avis på Facebook

Hvis du vil vide mere end din nabo
Lokalavisen.dk er naturligvis på Facebook. Her kan du også få de lokale nyheder.
Gå ind på Facebook - læs, debattér og ’synes godt’ om her:

Fik du læst

Konkurrence: Vind det Internationale Melodi Grand Prix 2012 på cd

Se superbilen: 3000 kilometer på en liter benzin

12-årig starter kræftindsamling: Donerer selv 20.000 kroner

Nikolaj Coster-Waldau: "Sådan holder jeg mig lækker"

DOKBio ligger på Kattegatcentret med egen indgang.

DOKMama er landet i Grenaa

Når ord og billeder tager hinanden i hånden, sker der noget, og det berører os, siger dokumentarist Kristiane Kaer

Af Nicole Wolter

Tip en ven

Udskriv

Kommentér

Del

Kristiane Kaer sidder i en af biografstolene på første række. Det hvide lærred står hemmelighedsfuldt over os. På stolesiderne står der DOKBio på en neongul baggrund.

Kristiane Kaer bliver nogle gange poetisk, når hun skal fortæller om film generelt og de dokumentarfilm, som hun selv har lavet rigtig mange af.

"Jeg elsker ord, men der sker noget, når der kommer billeder på. Når ord og billeder tager hinanden i hånden, sker der noget, så man bliver berørt på en ny måde," siger hun, og hun må om nogen vide det.

For film har nemlig været en stor del af hendes liv de sidste 30 år. Senest har Kristiane Kaer kastet sig over at etablere landets eneste dokumentarfilm-biograf, DOKBio, der i dag ligger i Grenaa på Kattegatcentret.

Stor fan af Tarzan

Filmen trak tidligt i unge Kristiane Kaer. Hun blev allerede biografgænger som 9-årig.

"Jeg begyndte at se rejsefilm. Der var også børnefilmklubben. Gøg og Gokke kunne de godt glemme. Tarzan var min ven. Når Tarzan var på, tog jeg små bukser på og dansede mavedans. Jeg kunne godt lide romantiske film og operette," fortæller Kristiane Kaer.

Hun er født i Grenaa, men familien flyttede hurtigt til Aarhus, hvor hun voksede op.

Senere fik hun selv børn og boede nogle år ved Skæring Strand. Havet betød meget for familien og Kristiane Kaer.

"Vi prøvede at flytte væk fra havet til Silkeborg, hvor der endda er søer. Men vi endte ved havet igen. Det blev så Grenaa i 1970'erne. Vi blev helt forførte af hedearealerne, fyrtræerne og sandet," fortæller Kristiane Kaer og ler højt.

Hun er et livsstykke, og det livsstykke kastede sig ud i musikken sideløbende med nogle år på Museum Østjylland og Grenaa Bibliotek og senere - da hun flyttede til Aarhus - bl.a. KOF (Kritisk Oplysningsforbund).

"Allerede før jeg forlod Grenaa, havde jeg dyrket eksperimentel dans, percussion og klaver. Senere kom den cubanske musik, og så lavede jeg noget med nogle ghanesiske dansere og musikere, og da besluttede jeg, at jeg ville til Ghana," fortæller Kristiane Kaer.

Kristiane Kaer.

Tog et kvantespring

Hun købte en billet og overlevede turen, selvom hun måtte samle sig mod til rejsen og ikke engang vidste, hvor hun skulle sove, da hun tog afsted.

Men som det ofte sker, overraskede livet.

"Da skete der virkelig et kvantespring. Jeg tog derned for at komme tættere på dansen og trommen. Men det gik op for mig, hvor involveret Danmark var i slaveriet. Der ligger syv handelskolonier langs kysten," siger hun, og da sker der både noget med stemmen og hendes øjne.

Det er hjerteblod, er det. Derfor kom det også på film. Men først lavede hun en film om musikken i Ghana.

"Jeg ville til Ghana igen. Jeg husker, at jeg købte et kamara hos daværende Fredgaard i Aarhus og bare tog afsted. Jeg sad på en sten dernede og læste instruktionen," fortæller hun.

Det blev startskuddet til et liv som dokumentarist.

"Efter mit 40. år rejser jeg ud i verden og til filmens verden. Det blev mit liv, og er det stadig. Jeg får stadig hele tiden idéer og skriver dem ned," siger hun.

Autodidakt og erfaren

Kristiane Kaer er i høj grad autodidakt, selvom hun både har taget journalistiske kurser, har læst film på Aarhus Universitet og været på kursus i videoformidling.

Det meste har hun dog selv lært undervejs.

"Jeg er i høj grad autodidakt. Der er nok nogle, der ville være stolte af det, men jeg følte mig i høj grad tynget af det. Jeg følte i mange år, at jeg gik rundt med et kainsmærke," siger hun.

Sådan har hun det slet ikke mere.

"I tilfældet Ghana var det historien, der drev mig. Jeg tog hjem efter den første tur og lærte historien. Da begyndte min egen uddannelse som dokumentarist. I dag ved jeg godt, hvad jeg kan, og at jeg er meget erfaren," siger hun.

Fakta

DOKBio:
- Det er en havnebiograf med fokus på kystkultur
- Biografen viser en række dokumentarfilm - ofte er der besøg af en særlig gæst, der med sin særlige viden kan give filmoplevelsen nogle ord med på vejen
- Der vises også klassiske film
- Særligt er også arrangementer med film og jazz
- Se mere på dokbio.dk

Publiceret: 08. Februar 2012 22:14

Leveret af Lokalavisen Grenaa

Del på Facebook

Se også:

Et stykke af Berlinmuren i Grenaa