"Det er helt utrolig læsning at læse VVM og lokalplanforslagene for vindmølleparkerne ved SKiffard og Kærende. Møllerne er jo neddroslede udgaver. Hvorfor i alverden skal de stilles op?
Miljøministeriets seneste støjrapport fastslår, at støjen fra vindmøller bestemmes af møllernes effekt. Støjen fordobles (stiger med 3 dB), når effekten på møllerne fordobles. Det samme siger Aalborg Universitet. Der skal meget store ændringer i møllernes effekt til at fordoble eller halvere møllernes støj. Et faktum, som branchen og miljøstyrelsen har gjort meget ud af i forhold til polemikken omkring Testcenteret ved Østerild, hvor man har talt om møller med 20 MW effekt.
I Syddjurs kommune planlægger man nu med store vindmøller, som skal neddrosles så meget i effekt, at støjen kan halveres, nemlig med 3 dBA.
Så hvad har man egentlig gang i? Hvad laver de egentlig i byrådet, kommunens planlæggere og mølleejerne i mellem:
a. Møllerne skal kun støje det halve ved at neddrosle effekten
b. Ejeren af vindmølleparkerne kan ikke lovligt støjanmelde møllerne, uden at han beregner støjbelastningen hos naboerne med de neddroslede møller. Hvis man regner støjbelastningen ud fra 3 MW møller, kommer man jo ganske rigtigt frem til at 44 dBA grænsen eller 39 dBA grænsen overskrides
c. Støjbekendtgørelsen fastlægger en ubestemthed på den beregnede nabostøj på 2 dB. Selvom loven har fastsat minimumusikkerheden til 2 dB, så er den ikke regnet fra i de støjbelastninger, som man har regnet i vvm-rapporterne. Men loven siger, at der mindst er 2 dB støjbelastning, som er ubestemt. Det er en usikkerhed om den kommende støj. Loven siger altså, at man skal regne med, at støjen let kan blive 2 dB større end beregnet hos naboerne. Hvorfor er den så ikke lagt til?
d. Internationale standarder for deklarering af vindmøllers støj forlanger, at der tillægges endnu større ubestemtheder, men det har mølleejerne slet ikke gjort
e. Ved efterfølgende kontrolmålinger af støjbelastningerne regner man gladelig lovens ubestemthed på 2 dB fra den målte nabostøj. Kommunen og mølleejerne er helt enige om, at der er mindst 2 dB ubestemthed på den de beregnede støjbelastninger. Så man kan godt måle støjen hos naboen efter at møllerne er opstillet til 46 dBA (må højst være 44 dBA), uden at man gør noget ved det
Hvad er det mon mølleejerne og branchen har gang i?
De vil stille nogle møller op, som de kun kan støjanmelde til kommunen neddroslet til halv styrke på støjen, men de vil ikke tage højde for lovens ubestemthed (usikkerhed om støjen) i planlægningen. Hvis de skal dokumentere at støjgrænserne kan overholdes ved støjanmeldelsen, ud fra lovens bestemmelser om usikkerheden (ubestemtheden), skal de neddrosle møllerne yderligere med 2 dB. Men i vvm-rapporten kan man se, at de halverede (neddroslede) møller kun lige kan holde sig under grænsen, men der er ikke taget højde for den usikkerhed som loven beskriver. Det er således uforsigtigt ifølge støjbekendtgørelsen at anmelde møllerne uden, at hver mølle i alt bliver neddroslet med 5 dBA.
Så, hvad skal disse møller i Syddjurs kommune?
Hvis de skal fremstille en masse strøm, bliver man jo nok nødt til at se igennem fingre med at neddroslingen på 5 dBA ophæves. Ja faktisk er man nok nødt til at se gennem fingre med hele støjstyrken. Effekten skal jo være stor på møllen, hvis den skal producere. Men vvm-tilladelsen er også forberedt til dette, idet den fortæller, at møller der støjer 46 dBA hos naboen, mindst skal slippes gennem nåleøjet til den tid. Efter planlægningen trækker man altid usikkerheden fra til gunst for mølleejerne i Syddjurs kommune i fremtiden. I planlægningen glemte man imidlertid at lægge den til.
Jeg tror godt, at jeg tør komme med et kvalificeret gæt på, hvad de umiddelbart hule møller, skal bruges til:
(1) De skal støjforurene på fuld styrke – hvis bare man kan nogen til at lukke øjnene for, at de ikke kan startes lovligt i fuld styrke. Men den første støjanmeldelse er vel kun det stykke papir værd, den er skrevet på. Hvis kommunen glemmer den og bare følger vvm-tilladelsens ord om, at der skal kontrolmåles, så kan man tillægge 2 dB til støjen uden problemer og så at sige lovliggøre ulovligheden
(2) De skal tiltrække så mange støttekroner fra staten som muligt (3 mw tæller ca 30 mill kr. ekstra i hver af de to vindmølleparker i forhold til 1,5 mw møller, uanset møllernes faktiske produktion, blot de får produceret de kWh, der giver meget store subsidier og subsidier for spekulationen i vindmølleskrot)
Jeg påstår ikke, at jeg ved på forhånd, at det vil blive sådan, at man faktisk vil gøre noget ulovligt på et eller andet tidspunkt i processen. Men det giver god mening, hvis det kommer til at ske. For det første er man ligesom repræsentanten for Wind1 A/S., ligeglade med den almindelige borger (naboen). ?De kunne jo bare lade være at bo sådan nogle steder, hvor der skal sættes møller op, som evt. ulovligt kommer til at støje!? For det andet kan alle jo se, at man ikke har brugt ubestemtheden for at sikre naboerne mod støjen. Den er derimod planlagt således i lokalplanen og vm-tilladelsen, at den kan bruges mod naboerne bagefter.
Det ligner en rigtig beskidt affære! Men vi ved det jo ikke helt endnu., om det bliver det."
Publiceret: 08. Marts 2011 00:34