Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Danmarks dyreste villa på tvang

Det blev udbudt som det dyreste hus nogensinde i Danmark. Nu er luksusvillaen på tvangsauktion. Måske bliver den solgt til spotpris

120 millioner kroner er den højeste pris, det offentlige danske boligmarked nogensinde har set på en enkelt villa. Og med en prishistorik i en størrelsesorden, der giver selv andre liebhaverejendomme mindreværd, er det heller ikke et hus, tvangsauktionsmarkedet hyppigt bliver præsenteret for. Men ikke desto mindre blev den godt 100 år gamle multi-liebhaverejendom Rosenlund, der ligger på en grund helt ud til Øresund på Strandvejen i Vedbæk, torsdag annonceret under det knap så muntre flag: Tvangsauktion.

Det investeringsselskab, der i dag ejer ejendommen, er nemlig under konkurs, og dermed står Danmarks dyreste udbudte hus altså nu til at skulle mindst én tur under fogedrettens hammer, der er sat til at falde onsdag d. 19. april.

Det skriver hjemmesiden iTvang.dk, hvor ejendommen er annonceret.

Publiceret: 07. April 2017 06:30
Leveret af Rudersdal Avis
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112