112
En 27-årig mand fik fredag klokken 11.55 både flere bøder og beslaglagt sin bil. Arkivfoto
En 27-årig mand fik fredag klokken 11.55 både flere bøder og beslaglagt sin bil. Arkivfoto

Bilen beslaglagt: Bilist uden kort og sele talte i mobil

27-årig mandlig helsingoraner snuppet for flere alvorlige forseelser

 Udskriv   Del

En patrulje fra Nordsjællands Politi standsede fredag formiddag på Rønnebær Allé i Helsingør en lokal 27-årig mand, der overtrådte flere alvorlige paragraffer, oplyser vagtchef Anders Schütt fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen/Helsingør.

Fik bilen beslaglagt

Den 27-årige mandlige bilist blev i første omgang standset, fordi han både talte i mobiltelefon under kørslen, og ikke havde spændt sikkerhedsselen.

Da betjentene bad manden fremvise et gyldigt førerbevis, måtte han erkende, at han også kørte rundt uden at have erhvervet sig retten til at køre bil.

"Ved at tjekke op på mandens synderegister kom det frem, at manden i mindst tre tidligere tilfælde endvidere var blevet stoppet for at køre uden kørekort, hvorfor betjentene denne gang valgte at beslaglægge hans bil," siger vagtchefen.

Dyr køretur

"Det blev en dyr formiddag for manden med to bøder og en beslaglæggelse af bilen," konstaterer vagtchef Anders Schütt overfor Lokalavisen/Helsingør.

Publiceret: 07. Januar 2012 11:50
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112