Bertil Young Andersen er i Børnenes Rekordbog med sin rekord i fingerstrikning. Foto Charlotte Kappel
Bertil Young Andersen er i Børnenes Rekordbog med sin rekord i fingerstrikning. Foto Charlotte Kappel

Bertil har strikket en halv kilometer med fingrene

Bertil fra Hammel er ferm til fingerstrik. Han har næsten strikket i søvne, og har fået sit navn i Børnenes Rekordbog med med 517 meter individuel fingerstrik.

 Udskriv   Del
Af Charlotte Kappel
Rekorder
Børnenes Rekordbog er kun for børn
Første bog udkom i 1989
Et dansk fænomen
Har dit barn lyst til at slå en rekord, så kig på www.rekordbog.dk

På en vægt på køkkenbordet ligger en stor garnbold af 517 meter fingerstrik.

Bertil Young Andersen kigger på vægten.

"Den vejer 2,52 kilo," oplyser han.

Det svarer til 50 nøgler garn. Det meste af garnet har den 10-årige dreng fra Hammel fået af sine bedstemødre.

De mange meter er strikket i næsten ét stykke, og er rullet sammen til en stor strikbold, som Bertil har på sit værelse.

"Jeg har slået den gamle rekord på 338 meter," fortæller Bertil, der er optaget i 2013-udgaven af Børnenes Rekordbog.

Farmor som læremester

For et års tid siden var Bertil på besøg hos sin farmor, Rita Andersen. I løbet af en aften havde farmor lært Bertil, hvordan han kunne strikke med fingrene.

"Det er egentlig ret nemt," mener Bertil, som fingerstrikkede derudad i fem måneder.

I tyndt og i tykt garn. I rødt, hvidt, blåt og mange flere. Og af og til med to farver.

"Jeg fik nogle gange ondt i fingrene," husker Bertil, som næsten har strikket i søvne. Ifølge far Sten Andersen er det sket flere gange, at sønnen er faldet i søvn på sofaen med fingerstrik i hænderne.

517 meter fingerstrik vejer 2,52 kilo. Foto Charlotte Kappel
517 meter fingerstrik vejer 2,52 kilo. Foto Charlotte Kappel

Slog den gamle rekord

Bertils farmor foreslog, at de mange meter strik måske var nok til en rekord i Børnenes Rekordbog. I juni 2012 blev ansøgningen sendt afsted.

"Børnenes Rekordbog er et alletiders koncept," mener Sten Andersen.

Den 10-årige rekord-indehaver synes ikke selv, det er noget særligt at være nævnt i rekordbogen. Han siger:

"Jeg har jo bare strikket, fordi det var sjovt og hyggeligt."

Bertil har ikke planer om at slå andre rekorder. På Regnbueskolen, hvor han går, er hans navn også nævnt i Skolens Rekordbog. Til en fastelavn blev hans kostume som julegave kåret som det bedste.

Bertil spiller også badminton og cykler på mountainbike. Han blev nummer tre til klubmesterskaberne i Hammel Cykle Klub. Og han har ikke fingerstrikket siden juni.

- Kommer du til det igen?

"Måske," lyder det med et lille smil fra Bertil, der nu bruger aftenerne til at spille kort med sin far. De spiller 500, og det gælder om at vinde!

En hel skammel af fingerstrik. Foto Charlotte Kappel
En hel skammel af fingerstrik. Foto Charlotte Kappel
Publiceret: 31. December 2012 11:00
Leveret af Favrskovposten
Del på Facebook
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce