Line var ikke i tvivl om, at hun ville fortælle sin historie - om at være barn af en alkoholisk mor og om sin forgæves søgen efter hjælp.
Selvom Line stod ved sin mors side gennem alle årene med alkoholen og tiden, hvor moderen mor var i behandling, så savnede Line hjælp. En 'livline', der kunne hjælpe et stort barn.
"Min mors drikkeri gik først op for mig, da jeg var mellem 13 til 15 år. Jeg undrede mig over, at der altid var øl eller vin på bordet, og hun begyndte at blive mere og mere beruset i hverdagen. Det endte med, at jeg enten alene eller sammen med min far måtte få hende i seng. Jeg begyndte at ligge vågen hver aften for at sikre mig, at min mor kom i seng, og først når jeg var sikker på, at hun lå i sin seng, så kunne jeg falde i søvn," fortæller Line.
Line gik i skole, og tankerne om, hvilken tilstand hendes mor var i, når hun kom hjem fra skole, begyndte at fylde mere og mere. Line kunne på intet tidspunkt slappe af, og hun begyndte også at undgå, at hendes venner kom med hjem. Hvis vennerne endelig kom med, så var de altid på Lines værelse.
"Jeg forsøgte i lang tid at overtale min mor til at stoppe drikkeriet. Til at starte med benægtede hun drikkeriet, også selvom hun stod med en øldåse i hånden, og senere lovede hun at stoppe. Jeg fandt mange af hendes gemte forsyninger, men jeg kan ikke huske, hvad jeg gjorde ved det. Stemningen i huset blev mere og mere anspændt, og det endte med at mine forældre blev skilt, og jeg flyttede med min mor i vores kolonihavehus i Asminderød. Mærkeligt nok sluttede mor helt med alkoholen, og da vi et halvt år senere flyttede i lejlighed, så glædede jeg mig til fremtiden. Endelig havde vi fået et hjem, og mor drak ikke mere," fortæller Line.
Mens Line glædede sig over de positive udsigter, så besluttede hendes mor at fejre sit nye liv med at genoptage sit drikkeri.
Line opdagede det først efter to måneder og søgte mere og mere væk. Line havde en kæreste, der selv havde erfaringer med alkoholisme i familien, og de fortalte hende, at hun skulle slutte forbindelsen med sin mor, men Line kunne ikke svigte.
"Jeg fortsatte jagten på min mors alkohol og kæmpede for at få hendes til at stoppe, men uden held. Mors problemer blev værre og værre. Min moster og hendes veninde fik hende indlagt rigtig mange gange til afrusning, og jeg husker en gang, hvor jeg kom hjem, og mor blev hentet af en ambulance. Hun var så fuld, at de slet ikke kunne få kontakt til hende, og det blev mere og mere stressende for mig. Det var en kæmpe lettelse, hver gang hun blev indlagt, så viste jeg, at der var nogen til at tage sig af hende. Jeg slap for ansvaret," fortæller Line.
Hun glemmer aldrig den sidste gang, Marianne røg ind.
"Jeg ville ikke have hende hjem mere, jeg ville have hende i behandling. Jeg havde besluttet, at hvis hun ikke var kommet i behandling og i stedet endnu engang var kommet hjem, så var jeg omgående flyttet hjemmefra. Jeg ville og kunne ikke mere," fortæller Line.
"I den sidste tid forsøgte jeg at finde hjælp. Jeg kontaktede blandt andet min lærer, som sendte mig videre til vores studievejleder. Hun lyttede og fortalte, at skolen havde forståelse for min situation derhjemme, men hun henviste mig ikke til nogen, der kunne hjælpe mig. Havde de vejledt mig til at søge professionel hjælp, så ville jeg ikke havde været svær at overtale. Jeg søgte hjælp på kommunens hjemmeside, men kunne slet ikke finde nogen, der kunne hjælpe," siger Line.
Det lykkedes hende dog omsider at få hjælp både til hende selv om mor Marianne.
"Jeg er rigtig stolt over, at min mor blev behandlet for sin sygdom med succes, og jeg fik samtidig en rigtig god samtale med en meget dygtig behandler på Taarup, som fortalte, hvad jeg skulle gøre, hvis min mor fik tilbagefald. Ligeledes fik jeg et nummer, jeg kunne ringe til, hvis jeg fik problemer eller havde spørgsmål, og denne livline gav en rigtig god tryghed i mit indre. Efter at mor har bevist, at hun kan holde sig fra flasken, har jeg også fået en ny, stor familie på min mors side. Jeg kendte faktisk kun min ene moster - hende, der hjalp min mor og mig - men pludselig fandt jeg ud af, at familien var meget, meget stor, og jeg er så lykkelig for, at vi har fået kontakt til dem alle," fortæller Line.
Mariannes alkoholisme har ikke givet Line traumer omkring indtagelsen af alkohol, og hun drikker også selv ved festlige begivenheder. Men hun har det svært med voksne, der er fulde, specielt hvis det er fuldskab i hverdagen.
"Jeg har selvfølgelig også tænkt meget over, om sygdommen kan ramme mig, og mine veninder har også spurgt mig om muligheden. Der er aldrig nogen garantier, det har jeg lært, men jeg tror, jeg er så fokuseret på mine egne dispositioner, at jeg vil kunne kontrollere det, og skulle jeg nærme mig en tilstand, hvor det kunne ligne et problem, så er jeg overbevist om, at min mor ville opfange signalerne med det samme, og så ved jeg også selv, hvad der skal til. Jeg er samtidig meget opmærksom på, hvordan andre har det. Jeg vil have styr på tingene, så jeg håber, at min opvækst trods alt har givet mig så mange erfaringer og så stor ballast, at jeg kan navigere mig gennem livet på fornuftig vis," siger Line.
Hun vil heller ikke udelukke, at hun ved siden af sin uddannelse i informationsvidenskab også kunne tænke sig at tage en uddannelse som behandler eller vejleder for misbrugere og pårørende.
"Min mor er meget aktiv i AA (Anonyme Alkoholikere, red.), og jeg kunne godt tænkte mig at komme i gang med ACA (et fællesskab for voksne børn af alkoholikere, red.). Det er et fællesskab af kvinder og mænd, der deler erfaringer, styrke, håb og kærlighed for at blive raske efter de katastrofale følger af at være vokset op i et alkoholisk eller dysfunktionelt hjem. Jeg vil opfordre andre unge til at søge hjælp hos ACA. Hvis de ikke kan, så find andre steder at få hjælp. De skal lade være med at gå med det selv. De skal være ærlige omkring problemerne og huske på, at hvis de har en god lærer, så brug vedkommende, der har tavshedspligt. Husk: Det er værst, at gå med det selv!" siger Line.
Line har i dag et godt forhold til sin mor. Som hun selv siger:
"Jeg har endelig fået en mor, og vi har et meget tæt forhold og stor tillid til hinanden. Jeg tror på fremtiden for os begge. Vi har det rigtig godt sammen, og det er vigtigt at komme videre. Jeg er blevet endnu mere fokuseret på min egen person - jeg skal have et liv, en god uddannelse, et godt hjem, gerne i København, og jeg skal selvfølgelig stifte familie. Men jeg er heller ikke i tvivl: Hvis mor begynder sit drikkeri igen, så er det helt slut, og det ved min mor."
Lines efternavn er redaktionen bekendt.
Publiceret: 07. September 2010 07:45