Find dine shorts frem: Så godt bliver Kristi Himmelfarts-vejret

Fik du læst

Naboerne fra Landsbyen og Sjælsmarksvej bor lige overfor Sjælsmark Kaserne. De har siden 2009 haft store problemer med kriminalitet og ubudne gæster fra asylcentret på kasernen. Ingen af naboerne har ønsket at medvirke på fotos. Foto: Rikke Søholm.

 Tip en ven    Udskriv    Del

Mindst 15 gange har Susanne og Henrik Norling haft ubudne gæster på deres grund fra Røde Kors asylcenter for mindreårige flygtninge på Sjælsmark Kaserne.   “Det værste var, da vi solede os i haven med børn og børnebørn, og der pludselig stod to betjente, som havde anholdt en person på vores grund. Det var meget ubehageligt, især fordi børn og børnebørn var til stede," fortæller Henrik Norling, som bor på Landsbyen, der ligger lige overfor kasernen og er en sidevej til Sjælsmarksvej.   Politiet har også anholdt to andre tyveknægte på grunden. Desuden er toilettet i deres ulåste campingvogn blevet brugt, der er stjålet elværktøj fra et skur, og Henrik har fundet 24 kreditkort, fire punge, fem mobiltelefoner i sin hæk. Det er stadig bare en brøkdel af ubehagelige oplevelser, bemærker Henrik Norling.

Sammen med naboerne Peter og Mette Holst-Andersen, Dorthe la Cour, Flemming Schjødt-Eriksen og Lars Uhrenfeldt råber de politikerne an for at gøre opmærksom på den stigende utryghed og problemer med nogle af de unge asylansøgere i deres område,siden Røde Kors fik lov til at bruge en del af Sjælsmark Kaserne som modtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere i 2009.   Opråbet kommer nu især på baggrund af, at Udlændingestyrelsen har ansøgt Hørsholm Kommune om at få lov til at bruge Sjælsmark Kaserne to år frem i tiden som center for afviste asylansøgere og et mindre antal mindreårige flygtninge.Flemming Schjødt-Eriksen har boet i sit hjem i et år på Sjælsmarkvej. Han er magtesløs over for de mange ubehagelige oplevelser.   "Om vinteren er det fredeligt, og regnvejrsdage er også gode. Jeg har fire gange haft flokke på otte-ti af de unge mennesker i min have, som lavede bål og ristede kød. Jeg bad dem om at forsvinde, og der var lige ved at være optakt til, at nogen af dem blev aggressive, men der var nogle fornuftige imellem, som fik dem stoppet. Jeg havde min hund med, og den kan de ikke lide, så det hjalp. Men de efterlader skrammel, og mange gange har der været et par stykker inde på grunden," siger Flemming Schjødt-Eriksen.   Desuden har han haft indbrud og set unge mænd kredse omkring biler. Hver gang har han kontaktet centret og politi.   "På centret siger de, at de tager det op til morgenmøder, men der kommer hele tiden nye asylansøgere til. De har ikke samme forhold til privat ejendomsret, og uden for kasernen er man på egen boldgade. Jeg ringer også til politi, men de kan ikke altid komme eller gøre så meget," forklarer Flemming Schjødt-Eriksen.   “Det er et tyndt befolket område, og vi må hjælpe os selv. Det giver en utrolig utryghed, hvilket er det værste. Man skal hele tiden være på vagt, for er der nu nogen, der lurer rundt,” siger Flemming Schjødt-Eriksen.

Dorthe la Cour har boet i sit hus på Landsbyen i 46 år. En aften, hvor hun så tv i sit køkken, lød der pludseligt et højt brag.   "Jeg troede, at det var en flaske, som var sprunget i skabet, men det viste sig at være et godt et kilo tungt stykke jern, som fem unge mænd havde kastet mod min rude. Det lød voldsomt, og jeg blev meget forskrækket," fortæller Dorthe la Cour.   For naboen Lars Uhrenfeldt er det særligt larm og stjålne cykler og skrammel, der er problemet.   "Det er støjen, for det er et larmende folkefærd med råben og skrigen også efter kl. 24, og man bliver urolig og nervøs. Der er et svineri med stjålne cykler, og jeg er utryg ved det," siger Lars Uhrenfeldt.   "Da der var 500 soldater på kasernen, var der larm om fredagen, hvor de skulle hjem, men det vidste man," siger han.

For Peter og Mette Holst-Andersen var det et bevidst valg om ro, da de flyttede ind i deres hus i sommer. Familien boede i København og havde i lang tid overvejet, om de ville købe hus på landet for at deres to børn kan få en tryg og rolig opvækst.   Nu er det desværre en virkelighed af utryghed og kriminalitet, der præger hverdagen.   "Det er ikke små petitesser. Det repræsenterer et væsentligt større problem med utryghed. De tidligere ejere havde helt enslydende historier. De har efterladt en alarm til os, som vi ville skippe. Det vil vi ikke nu," siger Peter Holst-Andersen.   "Det er frustrerende. Der er ingen afklaring, hverken A eller B. Havde vi vidst, at vi stod i den situation, havde vi givetvis ikke købt huset. Vi har forsøgt dialog, men på centret skfter de personale tit. Som beboer ved man ikke, hvad man kan gøre," siger Mette Holst-Andersen.   Begge går ind for den humanitære indsats. Men de ser heller ingen gode grunde til, at Sjælsmark Kaserne er et godt sted at lave et asylcenter for 230 afviste asylansøgere og mindreårige flygtninge.   "Humanitær indsats kan man som menneske bakke op om. Hvad skal de stakkels børn ellers gøre, de skal jo være et sted. Men det væsentlige er, at de har så lidt at foretage sig, og der er derfor ingen spørgsmål om, hvor de går hen. Det er til vores område og på vores grunde. Problemet er, at det ikke foregår spredt. Det foregår de samme steder hver gang ved vores små huse. Vi er ekstremt sårbare, fordi vi er et lille samfund. Vi har talt om, vi skal tage tyren ved hornet og sætte huset til salg. Men vi kan ikke holde skjult, at det her vil komme. Vi vil være stavnsbundet herude,” mener Peter Holst-Andersen.   Kriminaliteten og utrygheden stiger ifølge naboerne, hvis kasernen bruges til asylcenter.   "Det helt gennemgribende problem er, at kasernen bliver et transitcenter for flygtninge, der har fået afslag og skal hjem. De er ikke motiveret til at opføre sig på nogen bestemt måde. Det er ikke behageligt, især når man ved, at det er mennesker, som er desperate. Utrygheden vil stige. Man skal også se på, om man vil have to af Danmarks største flygtningecentre klods op ad hinanden. Vi på Landsbyen ligger lige midt imellem. Der vil også blive utrolig kriminalitet i Hørsholm centrum. Det er også interessant, at de ikke spørger Allerød Kommune, som er hårdt plaget af kriminalitet fra Sandholmlejren," forklarer Peter Holst-Andersen.   "Før var det en klar humanitær indsats. Nu er det praktisk og ikke humanitært, fordi det er nemmere for politi og myndigheder, når flygtningene skal til Kastrup. Det bliver et kriminelt område, hvor ingen vil bo," siger Flemming Schjødt-Eriksen.   “Vi føler os truet på vores eksistens,” fortæller Peter Holst-Andersen.   “Og det er på den nuværende ordning. Det andet er uoverskueligt,” mener Flemming Schjødt-Eriksen.   Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Røde Kors eller centerlederen for asylcentret på Sjælsmark Kaserne.

Publiceret: 23. Februar 2012 00:12

Leveret af Ugebladet

Fik du læst

Mest læste

112

Spotlight