Mandag besøgte det britiske tronfølgerpar Prins Charles og Lady Camilla Helsingør. Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, guidede de royale gæster igennem byens små gader, som var tætpakket med mennesker, der gerne ville have et glimt af tronfølgerparret. Og der var rig mulighed for både at sige "welcome to Denmark" og trykke de royale i hånden. Prins Charles og Camilla gav sig god tid til at hilse på så mange tilskuere som muligt.