Alexander Oscar øver tit på sit værelse i rækkehuset i Skejby. Her optager han også sange, hvis han får en god idé.
Alexander Oscar øver tit på sit værelse i rækkehuset i Skejby. Her optager han også sange, hvis han får en god idé.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Alexander har afbrudt samarbejdet med Remee og Chief 1: Vil stå på egne ben

18-årig Skejby-dreng Alexander Oscar har netop skrevet kontrakt med Sony Music

Af Kim Skovrup Andersen

 

Han har afbrudt samarbejdet med selveste Remee og Chief 1, og 13. januar skrev han kontrakt med et af verdens største pladeselskaber, Sony Music.

18-årige Alexander Oscar fra Skejby har utvivlsomt potentialet til at blive noget indenfor musikken.

“Jeg havde fået en del tilbud at vælge imellem, men Sony Music var det bedste i forhold til, at jeg får lov at indspille min egen musik. Jeg ville gerne prøve noget nyt og stå på egne ben. Så jeg tog et år, hvor jeg bare skrev sange selv,” forklarer han.

Alexander Oscar går i 2.g på Risskov Gymnasium og forsøger at jonglere med musikkarriere og skole på bedste vis, men det ikke altid det letteste, fordi han har skullet til hovedstaden flere gange for at arbejde med sin musik, og det har resulteret i en del fravær.

“Jeg har været meget i København på det seneste, fordi min første single 'Ocean View' udkommer 3. marts. Så der har været en masse arbejde med pressefotos og musikvideoen, der udkommer 10. marts,” fortæller han.

Det er planen, at der skal udgives tre singler fra albummet, og hele holdet bag med manager og producere er kørt i stilling for Skejby-sangeren, der har været en del af musikbranchen, siden han var 13 år gammel.

Alexander Oscar. Foto: Jannick Børlum.
Alexander Oscar. Foto: Jannick Børlum.

Overvældende respons

“Jeg begyndte at poste videoer på youtube og facebook, hvor jeg sang. Det tog fart, da jeg begyndte at spille guitar. Jeg spillede nummeret 'Det okay' med Noah og dedikerede det til min eks-kæreste. Nummeret lærte jeg at spille på fire dage, og tre dage efter, jeg lagde den op, havde den allerede fået 6.000 likes. Det var virkelig sindssygt. Jeg var ret ung og vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det.”

“Det var overvældende med den respons, og pludselig en dag ringede Chief 1,” siger Alexander Oscar, som altså endte med at arbejde sammen med den kendte producer i tre år.

Farvel til Aarhus?

Musikkarrieren har så meget fart på, at det kan vise sig, at Alexander Oscar må forlade 'Smilets By'.

“Jeg elsker at bo i Aarhus, hvor alle mine venner er. Men det kan godt være, jeg snart bliver nødt til at flytte over til København for at kunne være så meget i studiet som muligt. Der er allerede snak om, at jeg skal flytte derover og tage 3.g, men det er en vanskelig beslutning, for jeg har det helt vildt godt i min klasse,” siger han.

Men inden det bliver aktuelt kommer der en sommer, der forhåbentlig står i festivalernes tegn:

“Mit bookingbureau er i gang med at undersøge, om jeg kan spille på nogle festivaler, men jeg har ikke hørt noget endnu. Drømmen er at spille på Bøgescenen på Smukfest eller Orange Scene på Roskilde. Jeg ved godt, det er højt sat, men det er drømmen. Den helt store drøm er så at blive international stjerne. Det kunne være det fedeste,” siger han og forsætter:

“Jeg har ikke nogen plan b for min fremtid. Jeg har det sådan, at hvis man har en plan b, så betyder det også, at man ikke satser det hele på musikken. Jeg vil gerne gå hele vejen, og jeg er sulten. Jeg vil virkelig gerne have, at jeg lykkedes med min musik. Uanset hvad er jeg sikker på, at jeg kommer til at arbejde med musik på den ene eller anden måde.”

Publiceret: 02. Marts 2017 14:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt