112
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

7 års fængsel for drabsforsøg på ekskæreste: 22-årigt offer efterladt lam i begge ben

 

I dag blev en 23-årig mand idømt syv års fængsel for at have forsøgt at slå sin ekskæreste ihjel den 10. august 2016 i en lejlighed i Fredericia.

"Det har været Anklagemyndighedens påstand, at den 23-årige mand havde til hensigt at dræbe sin nu 22-årige ekskæreste, da han overfaldt hende med en kniv i august sidste år. Han stak hende adskillige gange med kniven og efterlod hende efterfølgende blødende tilbage i lejligheden. Hun døde ikke af overfaldet, men er som følge af det blevet lam i begge ben," fortæller senioranklager Helle Iversen fra Sydøstjyllands Politi:

"I dag har Retten i Kolding givet os medhold i den påstand, og for det er den 23-årige mand blevet idømt syv års fængsel."

Retten i Kolding lagde i strafudmålingen vægt på den voldsomhed, som overfaldet var blevet udført med, at den 23-årige efter overfaldet havde efterladt den 22-årige kvinde liggende blødende tilbage, og at hun som følge af overfaldet er blevet lam i begge ben.

Den 23-årige mand modtog sin dom og er nu varetægtsfængslet, indtil han skal påbegynde afsoningen af sin straf.

 

 

Publiceret: 20. April 2017 13:09
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112